Arrangementer i 2019

Salen åbner en halv time før arrangementets start. Spørgsmål vedr. billetkøb kan rettes til tlf. 61 10 79 44
 
Koncert med Taylor by Jan Kapersen
fredag den 22. februar 2019 kl. 19.00 med spisning

Koncert starter kl. 20.00

James Taylor by Kaspersen, Vuust & Fogh
Klik her og tilmeld dig direkte

Lystrup Musikforening har virkelig gjort et scoop med denne trio, kom og oplev alletiders intime cafékoncert, hvor alt går op i en højere enhed.

Tre herrer, som i 30 år har turneret landet tyndt, både med soloplader og som musikere for en meget lang række store danske kunstnere. En fælles kærlighed til James Taylor har ført de tre musikere sammen i et ønske om at dykke ned i Taylors store sangkatalog og formidle det til publikum. Og det skal vi nyde denne aften.

James Taylor har med sange som “Shower the People”, “Fire and Rain” og ikke mindst fortolkningen af Carole Kings “You’ve got a friend” placeret sig blandt de helt store amerikanske sangskrivere.

Jan Kaspersen
Vokal og guitar. Jan har i en menneskealder været kapelmester hos Jette Torp. Har bl.a. også spillet og turnéret med Alberte Winding, Bruce Guthro, Martin Brygman, Lis Sørensen og Mek Pek Partyband. Har 3 soloplader bag sig.

Peter Vuust
Kontrabas og kor. Peter har pt. udgivet 5 soloplader. Den 6 ventes til efteråret 17. Spiller pt. med sin egen trio med bl.a. Veronica Mortensen. Udover at være en estimeret hjerneforsker med nylig bogudgivelse har Vuust bl.a.spillet og turnéret med Steffen Brandt, Poul Dissing, Sinne Eeg, Søs Fenger, Mads Langer, og Bobo Moreno.

Kristian Fogh
Piano og kor. Spiller p.t. med i Lars Lilholt Band og Mike Andersen. Har desuden spillet og turnéret med bl.a. Bruce Guthro, Lars HUG, Peter Belli, Peter A.G, Poul Krebs og Michael Falch.

 

Koncert med Anders Blichfeldt Solo
fredag den 5. april 2019 kl. 20.00



Klik her og tilmeld dig direkte

I 2019 tager Anders Blichfeldt på turne i hele Danmark med sit nye soloshow ‘Vejen videre’. Anders har siden 2010 opdyrket ‘en mand og en guitar’- genren, ved siden af Big Fat Snake med stor succes, og har spillet mere end 100 solokoncerter. Senest i 2016 med Docteur Bob turnéen.

Big Fat Snake turnerer ikke mere fra 2019, så Anders har besluttet at give solokarrieren fuld opmærksomhed. ‘Vejen videre’ er første skridt på vej mod nye eventyr.

Der bliver grinet, sunget med, og fældet en lille tåre blandt publikum når Anders Blichfeldt optræder. Det er humoristisk, nærværende, og supermusikalsk. Vi får historierne bag de store Big Fat Snake hits, vi hører om mødet med Elvis’ band, om venskab og svigt, om at være far til 4 og være gift i over 30 år, om stalkere, om livet på landevejen, og om at nå en alder hvor man pludselig er TV vært på TV2 Charlie, og stadig har mod på nye eventyr.

 

 

 

Koncert med Bands fra Musikøvelokalerne i Beboerhuset fredag den 24. maj 2019 kl. 20.00 - Gratis entré

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Fredag den. 24. maj er der mulighed for at få øregangene blæst igennem med rockmusik, når Lystrup Musikforening i samarbejde med Beboerhuset arrangerer koncerter med flere lokale bands. Og det er vel og mærke gratis. Tilskuerne skal kun betale for drikkevarerne, mens de nyder musikken.

Begivenheden er en tradition og opfylder et af Lystrup Musikforenings formål, nemlig at støtte den lokale musik. De to bands der går på scenen i den store sal denne aften, har alle deres gang i musikøvelokalerne i Beboerhuset

Flere informationer senere om de bands, der spiller her.
 

Koncert med Samsø Pink Floyd
fredag den 20. september 2019 kl. 20.00



Kom og oplev coverbandet Samsø Pink Floyd, der tager publikum med på en rejse ind i Pink Floyds musikalske univers med en utrolig autenticitet og nerve samt et meget højt musikalsk niveau.

Samsø Pink Floyd er intet mindre end et forrygende band, der spiller Pink Floyds musik med nerve og autenticitet. Deres fortolkninger af blandt andet On the Dark Side of the Moon og The Wall får hårene til at rejse sig på armene af velvære og vellyd.

Samsø Pink Floyd har udover festivaler spillet på nogle af de hyggeligste og mest legendariske steder i Danmark. Det bliver en intens aften i det Pink Floyd’ske musikunivers, hvor alle 6 musikerne forstår at kræse om hver eneste detalje i musikken og give publikum en koncertoplevelse i særklasse.

De seks musikere er:
Jørgen Storm Mahler - sang og rytmeguitar
Allan Staunstrup - sologuitar og sang/kor
Malik Kreutzmann - keyboard og kor
Jakob Storm Mahler - trommer og kor
Asbjørn Staunstrup - bas
Ilan Sanfi - saxofon, akustisk guitar og harmonika

 

 

WOODSTOCK ’69 – en hyldestkoncert
Fredag den 4. oktober 2019

I 2019 er det 50 år siden, at 450.000 mennesker samledes foran en scene på en mark et par timer nord for New York, og én af vor tids største kulturelle begivenheder blev en realitet – WOODSTOCK festivalen i 1969. Det skal fejres !!

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere WOODSTOCK ’69 – en hyldestkoncert med en række af landets bedste musikere.

Tag med på en stemingsfuld rejse tilbage i tiden og mærk ånden og musikken fra én af historiens vigtigste musikalske milepæle.

Ikoner som Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival &

Crosby, Stills & Nash var blandt dem der stod på scenen i løbet af de 3 dage festvalen varede.

WOODSTOCK satte dybe musikalske spor i eftertiden. Festivalen står som et lysende monument over den innovative og legelystne ånd, som

prægede 60ernes eksperimenterende musik. På få år gik musikken fra Buddy Holly, Elvis og Hank Williams til Jimi Hendrix, The Who og The Band.

WOODSTOCK festivalen foregik mens Vietnamkrigen endnu var på sit højeste i en tid præget af kold krig, våbenkapløb og raceopgør på den

ene side – frisind, blomsterbørn og “The Summer of Love” på den anden. Festivalen anses for at være et af højdepunkterne i ungdomsoprøret

og hippiebevægelsens opgør med de daværende samfundsstrukturer.

Herhjemme affødte sen-60ernes kulturelle nybrud bl.a. studenteroprøret i ’68, kønskampen i 70’erne samt grundlæggelsen af Christiania og Roskilde Festival.

Bag koncerten står en perlerække af musikere, som publikum muligvis vil genkende fra bl.a. Celebrating The Last Waltz, Zenobia og Rasmus Madsen Trio. Hver for sig har de spillet med de fleste prominente navne på den danske musikscene, deriblandt Poul Krebs, Johnny Madsen, Peter Belli og Chief1.

 

Bandet:

Louise Støjberg: vokal
Signe Juhl: vokal
Rasmus Madsen: vokal & guitar
Martin Rauff Nielsen: vokal & guitar
Casper Mikkelsen: trommer
Niels Kvist: bas
N.O. Thorning: keys
Johan Bylling Lang: saxofon
Bjarke Nikolajsen: trompet